PERMANENT MAKE-UP



Vi anvender EU-godkendte pigmenter fra PMU-LINE, som er:

* Sterile og bakteriefrie selv efter åbning
* Bio-tilpasset til hudens pH-værdi
* Fremstillet i EU i certificeret medicinsk laboratorium
(ISO 9001, EN13485 og GMP)
* Alle ingredienser 100% naturlige
* Veganske og miljøvenlige
Det er organiske og mineralske pigmenter, som er farverige pigmenter uden rødlige/blålige undertoner. De skaber ingen magnetisme under MR-scanning og kan let fjernes med laser.


Permanent make-up er en kosmetisk tatovering der ligges i det midterste hudlag, den kan sammenlignes med en almindelig tatovering, men da den er semi permanent vil den gradvis lysne år efter år, og kræver derfor en opfyldning med tiden.

Permanent make-up er en behandling der egner sig til alle aldre ( dog min. 18 år)
Vi taler om netop dine ønsker inden behandlingen går igang, samt der underskrives en samtykke.
Behandlingen laves over 2-3 gange med 4-6 ugers interval.

Vi tilbyder:

Bryn
Eyeliner
Læber

I enkelte tilfælde er der brug for en 3, behandling ( 300kr)

Det er vigtig at du 24 timer inden behandlingen ikke indtager:
Kaffe, alkohol, koffeinholdige drikke, ingefær,fiskeolie.
Ikke tager blodfortyndende en uge før.
Ved eyeliner ingen vippeserum 3 uger før beh.! ( vigtig!)

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 98631019.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


FJERNELSE AF TATOVERING MED LASER

Tatoveringer fjernes hos os med skånsom og effektiv laserbehandling. Har du en tatovering, som du ikke er helt glad for og ønsker fjernet kan vi hjælpe dig. Vore laser splitter nænsomt farvepartiklerne i huden for at fjerne dem. Nogle tatoveringer er lettere at fjerne end andre, og afhængig af størrelse og farve kan der være forskel på, hvor mange behandlinger, du skal have.

Dit første besøg hos os er en gratis konsultation hvor vi ser din tatovering og taler om de følgende behandlinger der skal til for at fjerne den.

Ud over at fjerne tatoveringer kan vi hjælpe med at fjerne permanent makeup, f.eks. øjenbryn.


Hos Hårsnedkeriet får du den samme professionelle service, som du kender fra frisørstolen, og vi glæder os til at trylle dine gamle tatoveringer væk for dig. Ring eller book en uforpligtende konsultation allerede i dag!



SÅDAN FOREGÅR DET NÅR VI SKAL FJERNE EN TATOVRING
For at fjerne tatoveringer bruger vi en laser, der er specialudviklet til at fjerne tatoveringer. Der findes flere forskellige lasere på markedet, men fælles for dem er, at en laserstråle ladet med energi trænger ned gennem huden og rammer farvekornene i tatoveringen. Farvekornene sprænger i mikroskopiske stykker, og efter et stykke tid fjernes de af sig selv, af hudens egne hvide blodlegemer. Vi har samlet de vigtigste spørgsmål og svar om behandlingen, som du kan læse om her:



GØR DET ONDT AT FÅ FJERNET EN TATOVERING?
Behandlingen kan godt gøre lidt ondt. Det føles ligesom nålestik. Du kan smøre dig med en lokalbedøvende creme, 90 minutter før behandlingen og pakke området ind i husholdningsfilm, men det er ikke nødvendig.



HVOR LANG TID TAGER EN BEHANDLING?
En behandling tager mellem 15-45 minutter pr. gang, alt efter hvor stor din tatovering er.



HVORDAN FOREGÅR DEN ENKELTE BEHANDLING?
Du får beskyttelsesbriller på for at passe på dine øjne, mens laserbehandlingen foregår. Herefter skyder vi med laser på det valgte område, og huden bliver i starten helt hvid. Der kan forekomme bitte små sår og blodansamlinger i huden, som kan køles med is.



HVORDAN STARTER VI ET BEHANDLINGSFORLØB?
Vi starter med den første konsultation, hvor vi ikke behandler din tatovering. Her kigger vi på den og vurderer, hvor mange behandlinger, vi mener der er brug for. Her kan vi dog aldrig give garantier da huden er ligeså forskellig som, hvert enkelt menneske. Ved den første konsultation underskriver du også en samtykkeerklæring.



KAN JEG GODT FÅ FJERNET TATOVERINGER OM SOMMEREN?
Det er vigtigt at holde området ca 1-2 måneder efter behandling. I en almindelig regnfuld og grå dansk sommer kan det altså godt lade sig gøre, eller hvis tatoveringen sidder et sted, hvor du altid kan dække den med tøj. Men at få fjernet tatovering og tage på solferie en uge er ikke så god en idé.



HVILKEN LASERTYPE ANVENDER I?
Vi anvender en Q-switched Nd:YAG-laser med bølgelængde 1064nm/532nm. Den er især velegnet til at fjerne sorte, mørkeblå, røde, orange og violette nuancer.

HVAD ER DET FØRSTE, JEG SKAL GØRE, HVIS JEG VIL HAVE FJERNET MIN TATOVERING?
Book en tid online til en første konsultation på www.haarsnedkeriet.dk eller 98631019



HVAD SKER DER TIL DEN FØRSTE KONSULTATION?
Ved den første konsultation går vi ikke i gang med at fjerne din tatovering. Vi kigger på den og vurderer på baggrund af størrelse, farver, alder og fylde, hvor meget hver enkelt behandling koster. Vi kan også give et bud på, hvor mange behandlinger, du cirka skal have, men det er helt uden garanti, da vi ikke kan forudsige præcist, hvor mange behandlinger, der er behov for. Ved den første konsultation skal vi også gennemgå og underskrive en samtykkeerklæring.



BETYDER TATOVERINGENS ALDER NOGET FOR ANTALLET AF BEHANDLINGER?
Hvor mange behandlinger afhænger af flere ting. Jo flere farvekorn, der er i tatoveringen, jo flere behandlinger kræves. Ældre tatoveringer er generelt nemmere at fjerne, fordi huden med årene selv fjerner en del af farvekornene.



BETYDER FARVERNE NOGET FOR ANTALLET AF BEHANDLINGER?
Ja. Generelt kan man sige, at farverne sort og rød er nemmere at fjerne end fx grøn, brun, mellemblå eller turkis, fordi lasernes bølgelængder ikke matcher disse farver så godt. Farverne beige, rødbrun og aubergine er også specielle, da disse farvekorn risikerer at blive mørke efter den første behandling. Ved fortsat behandling vil disse farver dog også forsvinde.



HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL JEG HAVE?
Afhængig af farve og alder skal man som hovedregel regne med gennemsnitligt 6-10 behandlinger, før tatoveringen er væk. Enkelte har behov for flere behandlinger, og andre færre.



HVOR LANG TID SKAL DER GÅ MELLEM HVER BEHANDLING?
Det er lovbestemt, at der skal gå mindst 6 uger mellem hver behandling, så hvis man ønsker sin tatovering væk så hurtigt så muligt, skal der være 6 uger mellem behandlingerne. Vil du have fjernet din behandling med så få behandlinger så muligt, kan du med fordel vente 12 uger mellem behandlingerne. Huden arbejder selv med at fjerne farvekornene mellem behandlingerne, så jo længere tid, der går, jo bedre har din egen hud mulighed for at arbejde for dig og få mest ud af den enkelte behandling.

PRISER
Prisen på at få fjernet din tatovering afhænger af, hvor stor den er og hvor mange behandlinger, der er brug for. Vi kan derfor ikke fortælle dig allerede nu, hvor meget det vil koste at fjerne din tatovering, men vi har samlet en prisvejledning og et par priseksempler, hvor I kan se, hvad behandlingen kan koste fra gang til gang.

VEJLEDENDE PRISER
PR. BEHANDLING

FJERNELSE AF TATOVERING OP TIL 9CM² (3X3CM)
DKK 300,-

FJERNELSE AF TATOVERING OP TIL 36CM² (6X6CM)
DKK 600,-

FJERNELSE AF TATOVERING OP TIL 144CM² (12X12CM)
DKK 800,-

FJERNELSE AF TATOVERING OP TIL 400CM² (20X20CM)
DKK 1000,-

FJERNELSE AF PERMANENT MAKEUP ØJENBRYN
DKK 500,-